Odense Bys Museer

assets/Dragtsamlingsbilleder/_resampled/SetWidth207-Odense2.jpg

Mode 1887

Odense Bys Museers dragtsamling
Siden 1997 drives Odense Bys Museer som et samlet museum dækkende fagområderne Arkæologi, Historisk Tid, H.C. Andersen, Carl Nielsen og Kunsthistorie. Dragtsamlingen hører under Historisk Tid.

Samlingen rummer dragtdele fra Odense, men også fra det øvrige Fyn og øerne. Der findes 1800-tals landlige dragter som buller, skørter, veste, trøjer, og især mange kvindehuer. Der er også bytøj fra sidst i 1800-tallet og fra 1900-tallet. I de senere år har vi modtaget en del børnetøj, især pigetøj, fra 1960'erne og 1970'erne.

Som et kuriosum kan nævnes en lille samling modeldukker og -dragter i halv størrelse fra perioden 1887 til 1937. De stammer fra damekonfektionsforretningen P.C. Rasmussen og er fremstillet i anledning af forretningens 50 års jubilæum. (Se fotos).

Der er ikke ved Odense Bys Museer nogen udstilling af dragter, alt opbevares pakket i kasser på fjernmagasin.

Henvendelser om dragtsamlingen: kontakt venligst museumsassistent Kirsten Jørgensen

kirsten@odmus.dk

 

 

 

 

 

 

Mode 1912