Cirkusbyens Museum

assets/Dragtsamlingsbilleder/_resampled/SetWidth207-cirkus01.jpg

Copyright: Cirkusbyens museum

Cirkusbyens Museum med Barlys og Truxas samlinger

 

Ølund Barlys og Erik Truxas Samlinger er koncentreret om cirkus, artister og trylleri. Begge samlinger består af fotografier, plakater, programmer, rekvisitter og dragter. Dragterne i illusionisten Erik Truxas samling er hovedsageligt hans eget, hustruen Gullis og assistenternes scenekostume, altså habitter og kjoler. De daterer sig fra 1940'erne til 1970'erne og der er ca. 75 dragter.

Ølund Barlys samling er opstået ved, at han har arvet og modtaget gaver fra mange forskellige artister. I samlingen er der ca. 200 kostumer, dragtdele og tilbehør. Den ældste dragt er en lille strikket barnetrikot fra omkring 1872 og de yngste kostumer er fra illusionist parret Lee Pee Ville og de har været anvendt op i 1980'erne.

Samlingen dækker mange af de dragttyper der karakteriserer forskellige artistdiscipliner, som klovne, jonglører, luftartister, dansere, tryllere og kinesiske hårhængere. Desværre er der ingen sprechstallmeister til at præsentere numrene eller cirkustjenere til at vise publikum på plads.
Alle dragter er veldokumenterede og der findes fotografier af de artister, der har benyttet dragterne.

Samlingerne registreres og håndteres af Projekt Barly, Københavns Amt og udstilles i Cirkusbyens Museum i Hvidovre.