Amalienborgmuseet

assets/Dragtsamlingsbilleder/_resampled/SetWidth207-ambCHR10.jpg

Chr. X og Dronning Alexandrines bryllupstøj

De Danske Kongers Kronologiske Samling, Amalienborg

Amalienborgmuseet i Christian 8.s Palæ, som åbnede i 1994, omfatter det glücksborgske kongehus' historie, fra det afløste det oldenborgske kongehus i 1863 med Christian 9. som den første regent. Den ældre samling befinder sig i De Danske kongers Kronologiske Samling på Rosenborg Slot.
I den permanente udstilling ses en række private interiører tilhørende Christian 9. og hans efterkommere indtil 1972.
Samlingen råder desuden over dragter, der alle har tilhørt medlemmer af det glücksborgske kongehus. Eksempelvis kan nævnes kjoler fra Christian 9.s Dronning Louise, Frederik 8.s Dronning Lovisa og Christian 9.s Dronning Alexandrine. Kongerne er overvejende repræsenterede gennem uniformer. Et udvalg af dragterne vises med jævne mellemrum i forbindelse med særudstillinger.
Blandt de senere års nyerhvervelser kan nævnes, at samlingen i 2002 fra Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2., Hendes Majestæt Dronning Anne-Marie og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte modtog et righoldigt udvalg af Dronning Ingrids garderobe, omfattende tiden fra hun som Kronprinsesse kom til Danmark i 1935 og til hendes død i 2000. Eksempler fra denne storslåede gave vistes på udstillingen "Stil - 60 år med Dronning Ingrid" i 2007

Foto 2: Prinsess Ingeborg, aftenkappe, ca. 1900

Kontaktperson:
Museumsinspektør Birgit Jenvold
bj@dkks.dk